4 fede idéer til hvor du kan bruge LED strips

LED strips er den oplagte mulighed for fleksibel og kreativ belysning. Du kan finde ideer her, hvis du mangler inspiration til, hvordan du kan anvende LED strips, og få allermest ud af den smarte belysning.

Der findes efterhånden utallige muligheder, når du skal vælge belysning til dit hjem. Det kan være ret omfattende at finde rundt i, og det store udvalg kan i lige så høj grad være frustrerende, som det kan være inspirerende. Hvis du derfor er i tvivl om, hvilken løsning du skal vælge, kan LED strips være et godt og billigere sted at starte.

Læs her fire idéer til, hvor du kan bruge LED strips til super smart belysning:

1. Under skabe

LED strips er fleksibel i sådan en grad, at du kan sætte dem helt inde langs skabe. Det kab give en fed lys-effekt, når de lyser ned på det, der er under skabet. Det kan fx være køkkenbordet, der lyses op fra under køkkenskabene. Eller skænken i stuen, der lyses op af skabe.

2. Bag fjernsynet

Du kan sætte LED strips bag på dit fjernsyn, så det giver en sjov og anderledes effekt, når der er bagudvendt lys, der lyser op på væggen. Det kan give en fornemmelse af luft og plads bag fjernsynet, og det kan være med til at komplementere din stil.

3. Bag skrivebordet

Hvis du har et skrivebord, eller andet bord eller møbel stående ved en væg lidt fra væggen, kan du langs bagkanten sætte LED strips. Det giver også en anderledes effekt til møbel og rummet omkring møblet. Med LED strips kan du vælge at skifte farve, og her kan du skabe farvetemaer, der giver stil og skaber ro og hjemlig hygge.

Oftest er diverse møbler omgivet af mørke, men LED strips kan altså være med til at skabe lys og luft omkring dem, hvilket giver en generel følelse af, at der er plads bag møblerne, og derved kan du få en oplevelse af, at rummet føles større.

4. Indvendigt i skabe

Hvis du har skabe med rudeglas – fx vitrineskabe – kan du sætte LED strips indvendigt i de forskellige rum. Det kan være med til at give en super fed effekt om aftenen, når skabet ikke længere blot er mørkt, men i stedet lyser op og er med til at vise indholdet i skabet.

Det er en populær løsning, og hvis du er glad for at kunne kigge på de ting, du har stående i dine skabe, er dette en idé, der er værd at overveje.